SPONSOR BANNER
FORSIDE | EVENTKALENDER | AFHOLDTE EVENTS | BILPROFILER | MARKEDSPLADS | FORUM | NYHEDER | KONKURRENCER | LINKS | KONTAKT
Ford tilbyder tuning med fabriksgaranti
2018-01-10 10:14:54 - Af Lasse Petersen  Foto: Ford Danmark

Eftermonteret udstyr udviklet særligt til Fords modeller fra en række specialister introduceres med fuld fabriksgaranti. De nye Ford Performance Parts tæller blandt andet motortuning, støddæmpere og kalibreringssæt.

2018.01.10Ford-Focus-RS-Performance-parts-2018-tuning-med-fabriksgaranti.jpg



Ford introducerer nu en lang række tekniske og mekaniske opgraderinger med fabriksgaranti til sine mest dynamiske og kraftigt motoriserede biler: de nye Ford Performance Parts betyder, at kunderne kan få gennemtestede, skræddersyede kvalitetsopgraderinger i bilen uden at skulle bekymre sig om holdbarhed og garantiforhold.

Ford Performance Parts er opgraderinger direkte udviklet til Performance-modellerne Fiesta ST, Focus ST, Focus RS og Mustang, og alle delene er godkendt af Ford. Ford Performance Parts tæller tuningdele og elementer til at ændre bilernes design, lyd og køreegenskaber, som kunderne ellers typisk ville skulle hente fra tredjepartsleverandører. Fra 1. januar 2018 kan de nu købes hos Ford-forhandlerne, hvor Fords teknikere hurtigt og sikkert sørger for montering – hvis ikke man selv vælger at stå for montering eller installation. 

Ford Performance Parts blev for første gang præsenteret på biludstillingen i Essen, Tyskland, og den første bølge af dele vil brede sig til at omfatte cirka 70 særligt udviklede individualiseringsmuligheder og opgraderinger, som alle er godkendt af Ford.

KØBERE ER DE MEST KRÆVENDE OG KOMPETENTE BILISTER
Fabio Carafa, direktør for afdelingen for individualisering hos Ford Europa udtaler: "Ford er synonym med opnåelig performance. De nye Ford Performance Parts vil give entusiaster en endnu mere tilfredsstillende køreoplevelse. Kunder som køber modellerne fra Ford Performance, f.eks. Focus ST, RS eller Mustang, er nogle af de mest krævende og kompetente bilister – og de fortæller os, at de vil have flere muligheder for at give køredynamikken, ydelsen og designet et personligt præg. Det er præcis derfor, vi har udviklet de særlige Ford Performance Parts.”

SPECIALUDVIKLET OG SKRÆDDERSYET TUNING
Ford Performance Parts er dele, som vil fremhæve den sportslige karakter og den præcise køredynamik i Ford Performance-modellerne. Det omfattende katalog byder på alt fra komponenter til opgradering af chassis og affjedring over nye dele til udstødningssystemer til motortuning og styling-elementer.

Det nye udstyr er udviklet i tæt samarbejde med anerkendte specialister som Roush, Borla, KW og Remus, og de er testet for ydelse og holdbarhed på locations, som er den ultimative stresstest for materialerne: Fords testbane i Lommel, Belgien, og på den krævende Nürburgring Nordschleife. Dele fra Ford Performance Parts er alle udstyret med et Ford-reservedelsnummer og langt de fleste er dækket af Fords garanti.

Den første bølge af opgraderinger inkluderer:

- Ford Performance justerbart fjeder- og støddæmperkit, som giver op til 40 mm sænkning af undervognen og en optimering af dynamikken i køreegenskaberne. Det nyt kit er samlet på forhånd, og vælges det til Mustang eller Focus ST, kan dæmpningsraten envidere justeres i op til 16 trin.

- Ford Performance Premium letvægtsfælge i aluminium, som er produceret efter flow-form-processen, hvor metallet opnår større tæthed og fælgene en lavere vægt. De er særligt designet til at blive brugt sammen med de justerbare fjeder- og støddæmperkit. De nye alufælge har en Magnetite-lakering i tre lag og Ford Performance-logo, og de 10-egede fælge fås til Fiesta, Fiesta ST, Focus og Focus ST. Alt efter model varierer størrelsen fra 17” til 19”.

- Ford Performance udstødningssystem i højeste kvalitet rustfrit stål produceret af Borla. Udstødningssystemet tilbydes i en udgave til brug på offentlig vej og i en udgave, som kun er tilladt på bane. Systemet med rørhale i enten krom eller blank sort fås til Mustang 2,3 EcoBoost og til Mustang GT 5.0.

- En Ford Performance-gearknop til alle modeller i Ford Performance-modelprogrammet med ruskind og kulfiber, en unik opgradering af gearstangen til Mustang med manuel gearkasse, som reducerer den fysiske afstand mellem gearene med 20 procent for mere direkte kontakt med bilen.

- Mustang GT Performance Calibration Power-pakker, som tilbydes i tre forskellige udgaver til Mustang GT 5,0. Med Calibration Power hæves motorens maksimale omdrejningstal op til 7.500 o/min.

- Ford Performance kompressorkit til Mustang GT 5,0, som er udviklet i samarbejde med Roush Performance til at hæve ydelsen til over 600 hk – i forbindelse med både manuel og automatisk gearkasse.

Sidder du derude og er blevet nysgerrig på priserne og hvor du kan købe disse performancedele henne, så tag et kig på Ford Danmarks hjemmeside, hvor alle produkter fremgår. 

SE PRISER OG PERFORMANCEDELE FRA FORD HER



2018.01.10Ford-Focus-RS-Performance-parts-2018-tuning-med-fabriksgaranti-2.jpg

2018.01.10Ford-Focus-RS-Performance-parts-2018-tuning-med-fabriksgaranti-4.jpg

2018.01.10Ford-Focus-RS-Performance-parts-2018-tuning-med-fabriksgaranti-3.jpg

SPONSOR BANNER
[AFHOLDTE EVENTS]
Bilmesse & Brugtmarked - Forå...
Selvom foråret på ingen måde havde vist sig og vi hver uge blev overra...
[NYHEDER]
Konkurrencer til de k&osl...
12 måneders fri benzin, en køretur i drømmebilen eller...
[NYHEDER]
Ford tilbyder tuning med ...
Eftermonteret udstyr udviklet særligt til Fords modeller fra en r&ae...
[NYHEDER]
Vi kårer Året...
Et fantastisk bilår med rigtig mange spændende nyheder og mode...
[NYHEDER]
Se den nye Porsche 911 Ca...
Med 911 Carrera T genopliver Porsche det puristiske koncept med 911 T fra ...
kommentarer
Skriv besked..

SPONSOR BANNER