SPONSOR BANNER
FORSIDE | EVENTKALENDER | AFHOLDTE EVENTS | BILPROFILER | MARKEDSPLADS | FORUM | NYHEDER | KONKURRENCER | LINKS | KONTAKT
RS-ikon vender tilbage: Ny Audi RS 4 Avant
2017-09-12 14:39:04 - Af Lasse Petersen  Foto: Audi Danmark

Audi Sport fejrer verdenspremiere på den helt nye Audi RS 4 Avant på IAA 2017 i Frankfurt. Med en 2.9 TFSI-motor der yder hele 450 hk og et drejningsmoment på 600 Nm, er den nye RS 4 familiens nye spydspids.

2017.09.12Audi-RS-4-Avant-2018-forfra.jpg



Audi Sport GmbH fejrer på IAA 2017 i Frankfurt verdenspremieren på den nye Audi RS 4 Avant. Den kombinerer high performance med stor anvendelighed i dagligdagen. Dens 2.9 TFSI-motor med 450 hk og et drejningsmoment på 600 Nm gør den til A4-familiens sportslige spydspids. Det standardmonterede quattro-firehjulstræk fordeler kraften fra V6-biturbomotoren til alle fire hjul.

2.9 TFSI-BITURBO V6 MOTOR
V6-biturbomotoren yder 450 hk i den nye Audi RS 4 Avant. Dens maksimale drejningsmoment på 600 Nm (170 Nm mere end forgængermodellen) er til rådighed i et bredt omdrejningsområde fra 1.900 til 5.000 omdr./min. Dermed sprinter Audi RS 4 fra 0 til 100 km/t på 4,1 sek. Tophastigheden ligger på 250 km/t. Med RS-dynamikpakken (ekstraudstyr) øges tophastigheden til 280 km/t.

Kraften fra 2.9 TFSI-biturbomotoren overføres via en sportsligt afstemt 8-trins tiptronic med optimerede skiftetider til det permanente firehjulstræk. Som ekstraudstyr tilbyder Audi et sportsdifferentiale til bagakslen. Brændstofforbruget ved blandet kørsel ligger på 11,4 km/l (199 g CO2 pr. kilometer). Det er ensbetydende med en 17 % forøgelse af effektiviteten i forhold til forgængermodellen. Den nye Audi RS 4 Avant vejer 1.790 kg og dermed 80 kg mindre end hidtil.

RS-SPORTSUNDERVOGN GØR VOGNEN LAVERE
Den standardmonterede RS-sportsundervogn gør Audi RS 4 Avant yderligere 7 mm lavere end A4-basismodellen med sportsundervogn. Som ekstraudstyr fås RS-sportsundervogn plus med Dynamic Ride Control (DRC), keramikbremser og den RS-specifikke dynamiske styring. Via det standardmonterede køredynamiksystem Audi drive select kan føreren gøre sin personlige køreoplevelse mere individuel. 

MARKANTE RS-DESIGNELEMENTER
Ved designet af fjerde generation af Audi RS 4 Avant har designerne fået inspiration fra en lang række motorsportsdetaljer fra Audi 90 quattro IMSA GTO-bilen. Fronten er præget af massive luftindtag med RS-typisk sekskantet struktur samt den brede og lave singleframe-grill. Matrix-LED-forlygterne (ekstraudstyr) har mørkttonede blænder.

I forhold til Audi A4 Avant er hjulkasserne 30 mm bredere, og de understreges yderligere af quattro-kanterne. På bagenden udgør den RS-specifikke diffusorindsats, de ovale afgangsrør fra RS-udstødningssystemet og RS-tagkantspoileren en markant afslutning. Lakfarven nogaroblå perleeffekt, der fås som ekstraudstyr via Audi exclusive, er en hyldest til første generation af bilen fra 1999. Den nye Audi RS 4 Avant kører som standard på 19” smedede aluminiumsfælge, mens man som ekstraudstyr kan vælge 20” fælge.

Interiøret, der er holdt i sort, understreger Audi RS 4 Avants sportslige karakter. RS-sportssæderne, RS-multifunktionssportslæderrattet med flad bund, skiftekulissen og de belyste panellister er forsynet med RS-logo. I Audi virtual cockpit og i head-up-displayet giver RS-specifikke visninger tilbagemelding om G-kræfter, dæktryk og drejningsmoment. Optikpakkerne i sort højglans, kulfiber med aluminiumskomponenter og kulfiber med sorte komponenter udvider individualiseringsmulighederne. Programmet fra Audi exclusive opfylder næsten alle andre særlige ønsker. 

Audi RS 4 Avant vil være at finde hos de danske forhandlere i løbet af første kvartal 2018 og forventes at koste ca. 600.000 kr. vel og mærke uden afgift og ekstraudstyr.



2017.09.12Audi-RS-4-Avant-2018-bagfra.jpg.jpg

2017.09.12Audi-RS-4-Avant-2018-bagfra-2.jpg

2017.09.12Audi-RS-4-Avant-2018-interioer.jpg.jpg

2017.09.12Audi-RS-4-Avant-2018-motor.jpg

SPONSOR BANNER
[NYHEDER]
Fast & Furious LIVE til K...
Fast and Furious-universet udvides nu med et verdensomspændende live...
[AFHOLDTE EVENTS]
Boosted Tour 2017 - Køge...
Gutterne bag Boosted Magazine har hele sæsonen været at finde på et ud...
[NYHEDER]
Vinderne af DM i Streetra...
Sæsonen for DM i lovligt streetrace 2017 er netop slut og det er ble...
[NYHEDER]
CUPRA R - SEATs mest kraf...
SEAT præsenterede til dette års Internationale biludstilling i...
[NYHEDER]
Ny Audi R8 med baghjulstr...
Audi Sport udvider R8-modelrækken med en ny variant, der præse...
kommentarer
Skriv besked..

SPONSOR BANNER