SPONSOR BANNER
FORSIDE | EVENTKALENDER | AFHOLDTE EVENTS | BILPROFILER | MARKEDSPLADS | FORUM | NYHEDER | KONKURRENCER | LINKS | KONTAKT
Audi med ny 610 hestes R8 Spyder
2017-06-30 10:55:03 - Af Lasse Petersen  Foto: Audi Danmark

Audi R8 Spyder V10 plus fra Audi Sport er mærket med de fire ringes hurtigste, åbne model i serieproduktion. Dens karakterstærke V10-centermotor yder 610 hk, giver frygtløse præstationer og videreleder kræfterne til det permanente firehjulstræk quattro.

2017.06.30Audi-R8-spyder-V10-plus-2017.jpg



De standardinstallerede performance-programmer, de skålformede R8-sæder og mange komponenter af kulfiberforstærket kunststof er kendetegnende for denne højtydende sportsvogn, der virker endnu mere skarp med den eksklusive lakering i micrommatagrøn.

Ud over Coupé-modellen fås Spyder-modellen nu også som en stærk topudgave med 610 hk. Den drager fordel af vores mangeårige erfaring i motorsportsverdenen og kombinerer en dynamik i verdensklasse med en åben sportsvogns emotionalitet.

Audis stærkeste serieproducerede motor
En utrolig omdrejningsvillighed på op til 8.700 omdr./min., lynhurtig respons og en medrivende, voluminøs lyd. Med en ydelse på 610 hk og et maksimalt drejningsmoment på 560 Nm ved 6.500 omdr./min. er det Audis stærkeste serieproducerede motor.

Sammenlignet med Audi R8 Spyder V10 har den frit sugende 5,2-liters FSI med et kompressionsforhold på 12,7:1 70 hk mere i plus-versionen. Det får topmodellen til at klare sprinten fra 0 til 100 km/t på 3,3 sek. – 0,3 sek. hurtigere – og ramme tophastigheden ved 328 km/t, hvilket er et plus på 10 km/t. Hver hestekræft skal blot bevæge 2,78 kg.

Quattro-drivlinjen
Bag V10-centermotoren finder man den lynhurtigt skiftende 7-trins S tronic. Dobbeltkoblingsgearkassens sportsligt korte udveksling leder via en kardanaksel på quattro-drivlinjen kræfterne ud til forakslen. En elektrohydraulisk betjent lamelkobling udgør den centrale nerve. For at opnå maksimale præstationer er den vandkølet. Afhængigt af kørselssituationen fordeler koblingen trækkraften fuldt variabelt og i ekstreme tilfælde med op til 100 % til én aksel. På bagakslen sørger et mekanisk spærredifferentiale for et suverænt vejgreb og maksimal dynamik.

Audi drive select
Styringen af koblingen er integreret i køredynamiksystemet Audi drive select, der giver føreren mulighed for at vælge mellem indstillingerne comfort, auto, dynamic og individual. I den standardinstallerede performance-indstilling kan man også vælge programmerne dry, wet og snow. De tilpasser drivlinjens og undervognens karakteristik til vejens friktionsværdi.

Ud over quattro-drivlinjen integrerer Audi drive select en række andre systemer – speederen, den 7-trins S tronic-gearkasse, styretøjet, spjældene i udstødningssystemet og den adaptive støddæmperregulering Audi magnetic ride (ekstraudstyr). I forbindelse med bremsemanøvrer modvirker Audi magnetic ride, at karrosseriet dykker.

Racerbil som forbillede
Alle fire hjul på R8 Spyder V10 plus føres på dobbelte tværstillede bærearme i aluminium – endnu en løsning, der viser modelrækkens nærhed til motorsporten. Setuppet er stramt, og det elektromekaniske styretøj giver et optimum af præcision, manøvredygtighed og suveræne højhastighedsegenskaber, hvilket er essentielt for sportsvogne.

Som ekstraudstyr kan man få dynamisk styring med variabel udveksling. Den øger bilens reaktioner ved alle hastigheder og giver på den måde optimale kurveegenskaber og hurtige indstyringsegenskaber. I grænseområdet styrer den om nødvendigt kontra med bittesmå impulser for at øge stabiliteten yderligere.

Laserlys og kulfiberkomponenter
R8 Spyder V10 plus fremstår skarp og atletisk. Den er 4,43 lang og 1,94 m bred, men kun 1,24 m høj. På undersiden er der en lavtplaceret kulfiberspoiler, der leder luften målrettet uden om de store hjul. Som tilvalg sørger Audi laserlyset i LED-forlygterne for lang sigtbarhed om natten. Det er kendetegnet ved de blå eloxerede inddelinger med lys samt det dynamiske blinklys.

Klassisk softtop sikrer lav vægt og tyngdepunt
Som det er typisk for Audi, består kalechens yderside af stof, og den underliggende konstruktion består i vid udstrækning af letvægtsmaterialer som fx magnesium og aluminium. Således vejer softtoppen kun 44 kg og bidrager i høj grad til en lav vægt samt et lavt tyngdepunkt for R8 Spyder V10 plus. To finner, der forløber hen til hækken, spænder stoffet ud. En elektrohydraulisk motor åbner og lukker kalechen på 20 sek. – også op til en hastighed på 50 km/t. Den foldes i en Z-form og finder plads i et fladt rum over motoren.

Bagruden er forsænket i bagvæggen og kan køres ind og ud elektrisk. Når alle ruder er kørt op, og vindafviseren (ekstraudstyr) er monteret, stryger fartvinden blidt hen over føreren og forsædepassageren. To fjederforspændte stålprofiler i kalechemodulet fungerer som styrtbøjler.

Letvægtskarrosseriet Audi Space Frame 
Den stærke rygrad i R8 Spyder V10 plus udgøres af Audi Space Frame i multimaterialekonstruktion. Den kombinerer komponenter af aluminium og strukturintegreret kulfiberforstærket kunststof (CFK) med hinanden. Den er udslagsgivende for den åbne supersportsvogns lave vægt. Tom og uden fører vejer den blot 1.695 kg, og uden væsker er det endda blot 1.587 kg – hvilket er 25 kg mindre end Audi R8 Spyder V10. Vægtbesparelsen skyldes både de skålformede R8-sæder samt kulfiber-keramik-bremsesystemet og de smedede letmetalfælge.

Aluminiumsdelene udgør 79,6 % af vægten og danner et bindingsværk, som ingeniørerne i forhold til R8 Coupé især har forstærket på panelerne, A-stolperne og forruderammen. Det yderste lag består ligeledes i vid udstrækning af aluminium. Midtertunnelen, bagvæggen og B-stolperne består af ekstremt stabilt og vridningsstabilt CFK.

Ud over selve valget af materialer reduceres mange komponenters vægt også af produktionsteknikkerne. Audi Space Frame vejer blot 208 kg, og på samme tid er dens torsionsstivhed blevet øget med over 50 % i forhold til den første R8-generation. Denne stivhed skaber den afgørende parameter for køreegenskaber, crashsikkerhed og akustisk komfort.

Få den bygget helt efter din egen smag
Med Audi exclusive-programmet kan kunder på det nærmeste individualisere deres R8 Spyder V10 plus ubegrænset. Ud over de 11 regulære lakfarver omfatter udvalget frit valgbare farver og mateffektlakeringer. Kalechen fås i tre farvenuancer, mens der for bilens sideblades kan vælges mellem fem. Sidstnævnte kan ligesom panellisterne personaliseres med tekst samt farvemæssigt helt efter kundens smag. Herudover fås mange dele til eksteriøret og interiøret i kulfiber eller titansort.

Designpakke i unik micrommatagrøn
Designpakken i micrommatagrøn, der fås som ekstraudstyr, tilfører den åbne supersportsvogn den ultimative skarphed. Dens karrosseri er lakeret i en iøjnefaldende grøn farve, og den antracitgrå singleframe og de sorte rørhaler udgør en stærk kontrast hertil. Audi exclusive udstyrer interiøret komplet med sort læder af typen Feinnappa, der er perforeret ved betjeningselementerne. Passende til den udvendige lakfarve sætter grønne kontrastsyninger et lysende præg på sæder, midterarmlæn, døre og måtter.

Pris og bestilling
Audi R8 Spyder V10 plus kan bestilles i Danmark fra sidst på sommeren. Der er desværre ingen danske priser på den nye R8 Spyder endnu, men det er der i Tyskland, hvor man vil kunne erhverve sig den til den nette sum af 207.500 Euro. En pris der svarer til 1.543.000 danske kroner - hertil skal der lægges diverse danske afgifter m.m. oveni.



2017.06.30Audi-R8-spyder-V10-plus-2017-2.jpg

2017.06.30Audi-R8-spyder-V10-plus-2017-3.jpg

2017.06.30Audi-R8-spyder-V10-plus-2017-4.jpg

2017.06.30Audi-R8-spyder-V10-plus-2017-5.jpg

SPONSOR BANNER
[AFHOLDTE EVENTS]
Danes'N'Dubs VAG Meet - 2017...
DUB Event Danmark åbnede for 4. år i træk dørene op for Danes'N...
[AFHOLDTE EVENTS]
Boosted Tour 2017 - Roskilde...
Gutterne bag Boosted Magazine besøger henover sommeren fem forskellige locations ...
[AFHOLDTE EVENTS]
Lowered Basement 2017...
Arrangørerne bag det populære træf 'Lowered Basement' valgte at forst...
[NYHEDER]
Audi med ny 610 hestes R8...
Audi R8 Spyder V10 plus fra Audi Sport er mærket med de fire ringes ...
[NYHEDER]
SEAT lancerer Mii Cosmopo...
De hurtige kan nu få muligheden for at få en specialdesignet k...
kommentarer
Skriv besked..

SPONSOR BANNER