SPONSOR BANNER
FORSIDE | EVENTKALENDER | AFHOLDTE EVENTS | BILPROFILER | MARKEDSPLADS | FORUM | NYHEDER | KONKURRENCER | LINKS | KONTAKT
SPONSOR BANNER
[AFHOLDTE EVENTS]
Boosted Tour 2017 - Køge...
Gutterne bag Boosted Magazine har hele sæsonen været at finde på et ud...
[NYHEDER]
Vinderne af DM i Streetra...
Sæsonen for DM i lovligt streetrace 2017 er netop slut og det er ble...
[NYHEDER]
CUPRA R - SEATs mest kraf...
SEAT præsenterede til dette års Internationale biludstilling i...
[NYHEDER]
Ny Audi R8 med baghjulstr...
Audi Sport udvider R8-modelrækken med en ny variant, der præse...
[NYHEDER]
Toyota præsenterer ...
En af bilhistoriens mest legendariske og hårdføre bilmodeller...
Classic Race Aarhus 2017
- Kategori: [Race Event]

Oplev Danmarks smukkest beliggende racerbane!
Classic Race Aarhus handler naturligvis om race med historiske køretøjer på to og fire hjul. Det historiske motorløb på Nordeuropas smukkeste beliggende racerbane er andet og mere end det. Classic Race Aarhus er dels en historisk fortælling om bilens udvikling igennem fem årtier, dels et familiearrangement, der kan samle voksne og børn, piger og drenge. Det handler i høj grad om at skabe en oplevelsesrig weekend fyldt med glæde og fællesskab.

Her kan du opleve mange af køretøjerne fra motorsportens forskellige perioder, når fx Bugattier og Bentleyer fra mellemkrigsårene indtager banen. Ligeledes kan du opleve klassiske motorcykler. 
Lotus Cortinaer, Mini Coopere, BMWer og Porsche, som dominerede sporten i 60'erne og 70'erne, er der også nok af. Eksotiske sportsvogne fra USA, England og Italien. For ikke at nævne DTC-bilerne, som for første gang gæstede Classic Race Aarhus i 2013, samt de historiske Formel 1-racere.

En begivenhed for hele familien
At Classic Race Aarhus er en velgørende fond, som arbejder for børns trafiksikkerhed, afspejler naturligvis at børneaktiviteterne udgør en væsentlig del af arrangementet. Classic Race Aarhus lægger meget vægt på at være et arrangement for hele familien. Der er således et væld af aktiviteter for de yngste, hvoraf flere også har et historisk perspektiv.

Classic Race Aarhus starter der, hvor mange raske drenge udlevede deres racerdrømme i 60'erne og 70'erne - med et sæbekasseløb for de østjyske skolebørn. På Strandvejen, det sted hvor de voksne senere gasser deres motorer op for at kæmpe om hæder, ære og pokaler i Classic Race Aarhus.

Goldlook Street - Nostalgien tager over
På Strandvejen og de andre veje, der går rundt om Mindeparken, er det naturligvis de historiske racere på to og fire hjul, der har indtaget asfalten. Køretøjer fra de 4-5 årtier, hvor bilerne gik fra at være for de få til at være hvermandseje. Hvor man kunne kende forskel på en VW og en Ford. Men det er ikke kun racerne, der er med til at fortælle historien om en svunden tid, for det gør et helt område af Mindeparken nemlig. Det hedder Goodlook Street og at være her, er nærmest som at tage ophold i den tidsmaskine, som forskerne endnu ikke har opfundet. 

I Goodlook Street kan man shoppe og beundre de skønne kvinder og mænd i tidstypisk beklædning fra 50'erne og 60'erne. Her vil der også være internationale boder i stilen fra denne periode, hvor optimismen blomstrede, efter at man havde lagt krigens rædsler bag sig.

CRAA er et non-profit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af børns sikkerhed i trafikken i Østjylland og til udvikling af grøn teknologi for autobranchen. Så kom derfor og få en skøn oplevelse fyldt med race, spænding og hygge, alt imens du støtter et rigtig godt formål.

TILMELD DIG træffet i toppen, så sender vi dig en besked inden! 


Start: 19-05-2017
Slut: 21-05-2017
Åbningstider:

Fre: Kl. 09.00 - 18.00
Lør: Kl. 08.00 - 18.00
Søn: Kl. 08.00 - 18.00 

Adressen:

Mindeparken 
8000 Aarhus C  

Priser:

Priser er endnu ikke offentliggjort!

Ingen billet info
1 DELTAGER - SE HVEM DER KOMMER
SMID EN KOMMENTAR
Skriv din kommentar her...
SPONSOR BANNER