[AFHOLDTE EVENTS]
Astina.dk Mega Meet 2014...
Vi tog onsdag d.16. april den lange køretur fra Nordsjælland til...
[AFHOLDTE EVENTS]
Forårstræf hos SmartCars...
Søndag d. 13. april tog vi turen til Ringsted for at besøge S&o...
[NYHEDER]
En epoke afsluttes med et brag...
Langfredag er det, traditionen tro, tid til Striben-Esbjergs Grand Opening...
[NYHEDER]
Intensiv politikontrol i p&ari...
Politiet har hevet ekstra mandskab ind og kører intensiv trafikkont...
[NYHEDER]
Bøder ved vejarbejde fo...
Bødetakster i vejarbejdsområder bliver fra og med i dag fordo...
Scandinavian Motor Show

I weekenden d. 2.-4. november 2012, bliver Bella Center Copenhagen, forvandlet til et sandt imperium med over 500 af de flotteste, vildeste, mest ombyggede biler og motorcykler fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland, samt et kæmpe udvalg af udstillere, når Streetfire.dk for 5. år i træk, åbner op for Danmarks største indendørs show - Scandinavian Motor Show i Bella Center Copenhagen. I år er showet rykket til nye haller og udvidet til hele 23.000 kvadratmeter, som kommer til at gøre oplevelsen endnu større. Oplev Skandinaviens flotteste amerikanerbiler, 20 af Europas absolut bedste airbrushere, Danmarks vildeste projektbil til dato, der vises for første gang, oplev en ægte F1-racer og vind en F1 rejse og meget mere.

Oplev Top Gear Experience med The Stig bag rattet
For første gang i Danmark, kan du sætte dig bag rattet med The Stig i Top Gears kæmpestore og højteknologiske simulator og få det vildeste kick i en 1.184 hestes Bugatti Veyron, ned af langsiderne på Dunsfold Park. Ved brug af originale BBC-optagelser og præsenteret i fuld HD, kommer du til at mærke den fulde acceleration, glatte gearskift og voldsomme nedbremsninger. Til slut giver Richard Hammond dig en hæsblæsende og nervepirrende tur i sin vilde VW Touareg Dakar-rallybil, ned ad et snedækket bjerg - en oplevelse du ikke må gå glip af!

Sports- og luksusbiler for over 100 millioner
Som noget helt nyt har Streetfire.dk udvidet showet med en 4.000 kvadratmeter sports- og luksushal. I den flotte og eksklusive glashal er der spækket op med de mest luksuriøse biler - i den dyreste klasse. Her kan bl.a. opleves biler som: Factory Five, Dodge Viper ACR, McLaren, Maserati og Ferrari og sidst men ikke mindst Danmarks dyreste gaderacer, en Bugatti Veyron til 25 millioner kr.

Drift Arena fyldes med røg
Som de forrige år, vil der igen være fart over feltet på den velkendte Drifting Arena, hvor mere end 20 drift- og brænderbiler hele weekenden, står klar til at lægge et tykt lag dækrøg henover hele Amager. Svenske Team Pony Drift har meldt deres ankomst og i år lover de, at ”male byen rød” i form af dækrøg med rød farve. Skal du en tur med som CO-driver i én af driftbilerne, mens de ligger sidelæns, så kan en tur købes til en fornuftig pris.

Et væld af kendisser til Scandinavian Motor Show 2012
Flere kendisser lægger vejen forbi Bella Center Copenhagen og giver dermed alle besøgende muligheden for, at få sig en sludder, en autograf eller et foto. Scandinavian Motor Show får bl.a. besøg af Jan Magnussen og hele hans team, Linse Kessler og Familien fra Bryggen, Michael Monetz også kendt fra serien Holtewood og Nicolas Kiesa med sin hvide Lamborghini. Oplev Caroline Wozniacki’s specielbyggede motorcykel på tæt hold, bygget af danske Lauge Jensen.

Tag familien med til Danmarks største indendørs bilshow og få en oplevelse udover det sædvanlige. Sidste år lagde over 20.000 besøgende vejen forbi Bella Center Copenhagen. Spring køen over – køb din billet online på Streetfire.dk og gå direkte igennem VIP-indgangen.

Kig forbi til dette års event d. 02.-04. november og få en oplevelse for livet.

Læs mere på Streetfire.dk

 "Synes godt om" og vis du deltager i dette event.


Start: 2012-11-02
Slut: 2012-11-04
Åbningstider:

Fre: kl. 15.00-20.00
Lør: kl. 10.00-18.00
Søn: kl. 10.00-16.00 

Adressen:

Center Boulevard 5 
2300 København S  

Priser:

Fredag: 150,-
Lør + Søn: 150,-
Weekend: 250,-
Børn ml. 6-12 år: 50,- 
Børn u/6 år: Gratis