[AFHOLDTE EVENTS]
Classic Race Aarhus 2013...
I weekenden d. 17.-19. maj 2013, blev det igen tid til at afvikle det å...
[AFHOLDTE EVENTS]
Galleri: Gumball 3000 København...
I weekenden 18.-19. maj 2013 blev det prestigefyldte arrangement Gumball 3000...
[NYHEDER]
Gumball 3000 starter i K&oslas...
I weekenden d. 18.-19. maj får det prestigefyldte og verdenskendte V...
[AFHOLDTE EVENTS]
Motorsport for Life - Aalborg 2013...
Onsdag d. 15. maj var det tid til det sidste besøg i denne omgang af M...
[AFHOLDTE EVENTS]
Motorsport for Life - Viborg 2013...
Tirsdag d. 14. maj 2013 lagde Viborg Regionshospital rammerne om det fø...
Classic Race Aarhus 2013
Kategori: Race Event
Fotografer: Henning "Stump" Bokan

Classic Race Aarhus 2013 handler naturligvis om race med de historiske køretøjer på to og fire hjul. Men arrangementet på Nordeuropas smukkest beliggende racerbane er andet og mere end det. Classic Race Aarhus er dels en historisk fortælling om bilens udvikling igennem fem årtier, dels et familiearrangement, der kan samle voksne og børn, piger og drenge. Det handler i høj grad om at skabe en oplevelsesrig weekend fyldt med glæde og fællesskab.

Det er mange af køretøjerne fra motorsportens forskellige perioder, man kan opleve. Bugattier og Bentleyer fra mellemkrigsårene vil indtage banen. Ligeledes klassiske motorcykler. Det samme vil de Lotus Cortinaer, Mini Coopere, BMWer og Porsche, som dominerede sporten i 60erne og 70erne. Og eksotiske sportsvogne fra USA, England og Italien. For ikke at nævne de historiske Formel 1-racere.

For hele familien
Classic Race Aarhus lægger meget vægt på at være et arrangement for hele familien. Der er således et væld af aktiviteter for de yngste, hvoraf flere også har et historisk perspektiv.

Når løbet er i gang, har vi også indrettet et stort aktivitetsområde i Mindeparken for børnene. Her kan de prøve en ATV-crosser, komme i køreskole og få et børnekørekort, blive ansigtsmalet og deltage i mange andre aktiviteter.

Goodlook Street
I Goodlook Street kan man shoppe og beundre de skønne kvinder og mænd i tidstypisk beklædning fra 50erne og 60erne. Her vil der også være internationale boder i stilen fra denne periode, hvor optimismen blomstrede, efter at man havde lagt krigens rædsler bag sig.

CRAA er et non-profit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af børns sikkerhed i trafikken i Østjylland og til udvikling af grøn teknologi for autobranchen.

"Synes godt om" og vis du deltager i dette race event. 


Start: 2013-05-17
Slut: 2013-05-19
Åbningstider:

Fredag: 08.00 - 20.00
Lørdag: 07.00 - 18.30
Søndag: 07.00 - 18.00 

Adressen:

Mindeparken 
Oddervej 10
8000 Århus C 

Priser:

Enkeltdags: 250,-
Weekend: 450,-
Enkelt m. tribune: 350,-
Weekend m. tribune: 650,-
Børn u/14år: Gratis 

Ingen Billet info