SPONSOR BANNER
FORSIDE | EVENTKALENDER | AFHOLDTE EVENTS | BILPROFILER | MARKEDSPLADS | FORUM | NYHEDER | KONKURRENCER | LINKS | KONTAKT
Auto Show Denmark 2017
04-09-2017, Af Lasse Petersen

Vi tog turen til Odense Congress Center i weekenden d. 2.-3. september 2017 med tårnhøje forventninger til Boosted Magazine's første bilshow under navnet Auto Show Denmark. Langt om længe fik vi alle det som vi har gået og ventet på siden Streetfire lukkede og slukkede deres shows i både Bella Centeret i København og Messe C i Fredericia. 

PROPFYLDT SHOW PÅ ÅBNINGSDAGEN
Som før nævnt har danskerne savnet et show på dansk jord - dette kunne ses på åbningsdagen, hvor køen til indgangen var massiv og der hele lørdagen var sort af mennesker i de to haller og det store udendørs område. Desværre bød søndagen på et noget lavere besøgstal - men det gjorde kun forholdene bedre i og med, at man virkelig kunne nærstudere hver enkel bil og få sig en snak med ejerne.

Med mange besøgende om lørdagen betød det også mange penge i kassen for de mange firmaer, som havde sikret sig en stand til dette års Auto Show. Der blev købt produkter i massevis da man på messen kunne finde rigtig mange tilbud på alt fra fælge, bilpleje produkter, ombetrækning af kabinen, køb af lifte og værkstedsudstyr til motorolier og performance dele i form af undervogne, bremse, olier m.m. Dejligt at se, at Boosted Magazine havde prioriteret bilrelevante virksomheder.

STORT OVERTAL AF GADEBILER I UDSTILLINGEN
Det var bemærkelsesværdigt, at størstedelen af de mange udstillede biler var gadebiler - biler som kører på gaden eller biler som ville kunne køre på gaden, selvom de er ombyggede. Der var dog også "showbiler" - biler som er totalt ombygget til shows og som ville være svære at få på gaden. Det var der rigtig mange som godt kunne lide, så alt ikke blot var showbiler der kommer på trailere.

MAD MIKE LEVEREDE ET VANVITTIGT SHOW
Foruden de mange udstillede biler, fællesskabet og hyggen var det helt store trækplaster for Auto Show Denmark, den verdenskendte driftkører Mike Whiddett aka "Mad Mike", som havde taget den lange tur fra NewZealand for at hilse på alle, vise sin Mazda MX-5 med 1.200 hk wankel motor frem og levere et sublimt show på driftarenaen. 

Det var tydeligt at spotte, at Mad Mike følte sig godt tilpas i Danmark - han gik rundt og snakkede med alle, stillede op til selfies og skrev autografer ud til alle. Lige så fantastisk og rolig han var i hallerne - ligeså vild og vanvittig var han han i driftarenaen, som både bød på twin-drift med danske Team Overboost, showopvisning i verdensklasse og afbrænding af dæk.

Ud over drifting kunne man også opleve stuntshows, ombyggede gokarts, bil der kørte på to hjul og opstart af potente motorer på driftarenaen. Uden for banen var der forskellige bilklubber som udstillede deres biler, dB-målinger, DJ der leverede musik hele weekenden og udstilling af en MonsterTruck. 

TID TIL AT RUNDE AUTO SHOW DENMARK 2017 AF
Alt i alt havde vi en rigtig god weekend. Vi mødte mange kendte ansigter og stiftede også nye bekendtskaber, da showet virkelig gav pladsen og rammerne til at få snakket med alle. Alt var pakket helt perfekt ned på den plads man nu havde - og det var det som gjorde showet så intimt og hyggeligt.

En kæmpe hånd til teamet bag Boosted og de mange hjælpende hænder, som alle sammen fik stablet dette fantastiske show på benene. Vi er ret sikre på, at der er rigtig mange rundt i landet nu, som bare går og venter på datoen for 2018! Tak til alle for en super weekend.

Lasse Petersen
kontakt@bilmesser.dk
Lasse er stifter af Bilmesser.dk og har gennem flere år deltaget i alle former for events i hele landet. Lasse organiserer den daglige drift, sponsorer samt de aktiviteter Bilmesser.dk begår sig i.
kommentarer
Skriv besked..
SPONSOR BANNER
[NYHEDER]
De kendtes fede biler...
Er man kendt og populær, så følger der oftest også...
[AFHOLDTE EVENTS]
Bilmesse & Brugtmarked - Forå...
Selvom foråret på ingen måde havde vist sig og vi hver uge blev overra...
[NYHEDER]
Konkurrencer til de k&osl...
12 måneders fri benzin, en køretur i drømmebilen eller...
[NYHEDER]
Ford tilbyder tuning med ...
Eftermonteret udstyr udviklet særligt til Fords modeller fra en r&ae...
[NYHEDER]
Vi kårer Året...
Et fantastisk bilår med rigtig mange spændende nyheder og mode...
Kommende arrangementer